Tilbederen siger under mødet mellem de to knæfald:
Svaret er: Herre tilgiv mig.
Tilbederen siger mellem de to nedbrydninger: "Herre tilgiv mig, Herre tilgiv mig," og gentager, at flere gange, mens det fortsætter for ham at sige: "Åh Gud, tilgiv mig, forbarm dig over mig, led mig, styrk mig, forsørge mig og beskyt mig."
Tilbederen viser ydmyghed og ærbødighed i dette øjeblik, mens han løfter sine hænder og bønfalder sin Herre med bøn og tilgivelse.
Han kan tilføje til denne bøn med enhver af de faste erindringer, som han finder passende for hans tilstand.
Den tilbedende skal sidde mellem de to udmattelser, hvilket er den tid, han bruger til at bede og søge tilgivelse.
Den tilbedende skal henlede sin opmærksomhed på, hvad menigheden siger, og gøre sin stemme blød og sagtmodig, så disse erindringer vil påvirke andre troendes hjerter, og de vil kunne få gavn af dem, som den tilbeder, der fremsiger dem, har haft gavn af dem. .
